Den styrkede pædagogiske læreplan

Børnehaven Ellemosen er en lille, privat børnehave, normeret til 25 børn i alderen 3-6 år.

Vi er en Rudolf Steiner børnehave, og vores børnesyn og pædagogiske praksis hviler derfor på et antroposofisk grundlag.

Indholdet i vores læreplan tager udgangspunkt i de lovpligtige punkter som denne skal rumme, nemlig:

1. Det fælles nationale pædagogiske grundlag, indeholdende de 9 elementer
   (barnesyn, dannelse og børneperspektiv, legen, læring, børnefællesskaber, pædagogisk læringsmiljø, forældresamarbejde, børn i udsatte positioner,
   sammenhæng med børnehaveklassen)
2. Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
3. De 6 læreplanstemaer, indeholdende 2 nationale mål for hvert tema
4. Inddragelse af lokalmiljøet
5. Evalueringskultur

Barnesyn (Det at være barn har en værdi i sig selv)
I Ellemosen ser vi hvert barn som en unik individualitet.
Når det enkelte barn mødes med respekt og hjertevarme, kan dets individualitet blomstre og udvikle sig.
Små børn oplever verden anderledes end voksne.
Det lille barns sanser er sensitive, sanseindtryk præger sig dybt ind i barnet, og meget af det som barnet erfarer og lærer om verden, sker gennem kroppen og sanserne.
I Ellemosen støtter vi op om barnets ” barnlige ” natur, ved at der er plads, tid og ro til at være barn.
Vi bestræber os på at se og høre hvert enkelt barn, så det føler sig forstået og værdsat.
Det tager tid at blive et helt menneske.

Dannelse og børneperspektiv. (Små børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse)
I Ellemosen skaber vi en meningsfuld sammenhæng i hverdagens læringsmiljø som grundlag for dannelse.
Forudsætningen for at barnet kan hengive sig til en udviklende dannelsesproces er, at det har en god tilknytning til børnehaven og til de voksne som tager vare på det.
Vi lægger derfor stor vægt på det daglige relations arbejde, og samtidig er vi os meget bevidste om at være gode rollemodeller for børnene.
Barnet hører ikke blot hvad vi siger, det iagttager også det vi ikke siger, og det efterligner det som vi gør, og måden vi gør det på.
Det kræver fuld åndsnærværelse hos den voksne at interagere hensigtsmæssigt med hvert enkelt barn.
Vi lytter til børnenes ønsker og behov. Måske kan ikke alle ønsker opfyldes, men der kan altid tilbydes et alternativ. Når vi rummer børnene og viser dem andre mulige veje, føler de sig forstået og taget alvorligt.
Vi bestræber os på at være opmærksomme og sensitive overfor børnenes tilkendegivelser, både de verbale og nonverbale. Ud fra det, justerer vi vores praksis, således at børnenes perspektiv tilgodeses.
Vi har periodevis ophængt fotodokumentation af gennemførte projekter og aktiviteter.
Når vi kigger på billederne med børnene, reflekterer og evaluerer vi sammen med dem, over det vi har oplevet og gjort i fællesskab eller hver for sig.
Vores overordnede mål for dannelsesprocessen er, at det enkelte barn kan udvikle gode forudsætninger for som menneske at kunne tænke frit, være empatisk, kunne tage selvstændige initiativer og have en forståelse for den enkeltes ansvar i et demokratisk samfund.

Legen (Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud)
Legen er barndommens sprog.
I Ellemosen lægger vi stor vægt på den gode børneinitierede leg, ude som inde, hvor børnene har mulighed for at afprøve forskellige roller og for at gøre erfaringer i det sociale. Vi er lyttende og har vores opmærksomhed ved børnenes leg, samtidig med at vi typisk er beskæftigede med praktiske gøremål, ligesom mor og far derhjemme.
Ved at være tæt på børnenes leg, fysisk og mentalt, kan vi både hjælpe med at håndtere en pludselig opstået konflikt, bygge en hule, eller med få ord inspirere børnene til at forvandle eller udbygge legen. På den måde er vi, alt efter børnenes behov, ved siden af, foran eller bagved legen.
Som voksne leger vi også med børnene når det er meningsfuldt. Det kan f.eks. være med nye børn som har brug for et sikkert ståsted, eller med sårbare og udsatte børn som skal hjælpes ind i et fællesskab. Det kan også være med børn som f.eks. om eftermiddagen, har glæde ved at vi voksne er med i en rolleleg eller spiller bold sammen med dem.
Indimellem rammesætter vi legene for børnene, for f.eks. at hjælpe nye venskaber på vej og fremme inklusion.
I Ellemosen er det vores erfaring at glade, virksomme, nærværende og engagerede voksne skaber grobunden for at børnene i deres leg kan være i et fantasifuldt, selvforglemmende og tidløst legeunivers.

Læring (Læring skal forstås bredt, og læring sker f.eks. gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.)
I de første år af barnets liv er læring og dannelse vævet tæt sammen.
Alt hvad barnet gør af erfaringer i forhold til sig selv og sine omgivelser, bliver læring for barnet.
I Ellemosen har vi fokus på at barnet først og fremmest lærer ved at efterligne sine omgivelser og nære voksne, - det er den dybere form for læring som lægger grundlaget for dannelsen.
Derudover betragter vi det at lære i bred forstand, som en proces, hvor barnets nysgerrighed og undren er omdrejningspunktet.
Læring er ikke at få færdige svar med fastlåste begreber og en bestemt definition.
Læring er at bevare nysgerrigheden og lysten til at lære, ved bla at åbne op for nye spørgsmål og betragtninger.
Gennem de naturfænomener og de kreative og håndværksmæssige aktiviteter, som barnet oplever og deltager i dagen igennem, kan det med hjælp fra de voksne, komme ind i en nysgerrig og forskende proces.
Når den voksne til barnets spørgsmål måske stiller et modspørgsmål, og undrer sig sammen med barnet, så finder barnet nogle gange selv et svar.
Vi har i Ellemosen fokus på at børnehaveårene er en langsom modningsproces, hvor det enkelte barns selvværd, selvtillid og livsmestring skal understøttes. Gennem vores læringsmiljø og pædagogiske praksis, bestræber vi os på at hjælpe børnene til at udvikle motoriske, følelsesmæssige, sociale og kognitive færdigheder.
Kognition og læring hos barnet, udvikler sig i et samspil mellem krop og hjerne, og med påvirkning fra omgivelserne. Derfor arbejder vi i Ellemosen med at inddrage bevægelse og motorik i forbindelse med udvikling af de kognitive færdigheder, herunder arbejdshukommelsen.
Barnets arbejdshukommelse aktiveres og udfordres dagen igennem via sprog og bevægelse. Om morgenen under samling øver barnet at huske forskellige bevægelser til bestemte rim, remser og sange. Vi synger sange på forskellige sprog, og børnene er med på tælleremser, også på andre sprog end dansk. Senere på dagen øver børnene deres arbejdshukommelse ved at hjælpe med borddækning (hvilke madpakker skal stå hvor), ved at rydde legesager op og huske hvor pladsen for disse er, eller ved at få hjemmeskoene i garderoben hen til rette ejermand.
Midt på dagen fortæller vi eventyr for børnene, - her har børnene igen mulighed for at træne hukommelsen ved at huske historien fra i går og sige med på de remser og ordspil som indgår. Af og til deltager børnene aktivt i eventyrfortællingen i form af at få tildelt en rolle med replikker eller med spil på musikinstrumenter i bestemte passager af historien.
At være med til at give hvert enkelt barn en mestringsfølelse, er grundlæggende for at barnets mod og lyst til videre læring næres.

Børnefællesskaber (Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for)
Det er meget vigtigt for et barns trivsel at det har en oplevelse af at være en del af fællesskabet. En oplevelse af at høre til, at der er brug for det og at det kan bidrage med noget positivt til dette fællesskab.
I Ellemosen oplever vi os selv som en stor familie, - børn, forældre og personale.
Samhørigheden mellem forældre og personale, samt forældrene imellem, virker positivt tilbage på børnene og deres fællesskab.
I Ellemosen styrker vi børnefællesskabet ved at have fælles aktiviteter fordelt i løbet af dagen, hvor alle børn deltager. Nogle børn kan have svært ved at deltage i de fælles aktiviteter, og her er vi som voksne opmærksomme på at man som barn kan tage del på forskellige måder.
En måde hvorpå vi også styrker børnenes fornemmelse af at være uundværlige i fællesskabet, er ved at give dem små opgaver, så som f.eks. borddækning eller snitning af grøntsager til dagens frokost.
Mellem dagens forskellige fælles aktiviteter, er den børneiniterede leg. Her opstår børnefællesskaber på kryds og tværs, og vi har som voksne et ansvar for at være tæt på legen og forsøge at hjælpe alle børn ind i frugtbare relationer.
I Ellemosen arbejder vi aktivt med at forebygge tendenser til mobning, ved i både ord og handling at fortælle og vise børnene at mange kan være med i samme leg, og ved at italesætte at vi alle er hinandens venner, trods forskellighed.

Pædagogisk læringsmiljø (Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner, giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.)
Ellemosens læringsmiljø hviler på en dags, -uge og årsrytme.
Dagsrytmen er et vekslende åndedrag mellem indadvendte og udadvendte aktiviteter, og mellem voksenstyrede initiativer og børneinitieret leg.
Vi tilstræber en harmonisk balance mellem de forskellige elementer, således at børnene dagen igennem udfordres og næres af flere former for læring.
Således indeholder hver dag både mulighed for at give og modtage, at være motorisk aktiv og at hvile i stille fordybelse, at tage initiativer i leg og at lytte til den anden.
I de daglige rutiner, så som af -og påklædning, toiletbesøg, oprydning efter leg og ved frokost, har vi i Ellemosen sange og små ritualer som giver børnene tryghed og forudsigelighed, og som hjælper dem med at håndtere krav ud fra et legende element.
I rutinesituationerne opstår små spontane aktiviteter, f.eks. i garderoben eller i toiletkøen; nye sange digtes eller en kildeleg opstår.
De spontane aktiviteter opstår også når børnene leger; et legeredskab får i børnenes leg måske pludselig en helt ny funktion, og den voksne hjælper måske med at virkeliggøre det nye legescenarie. Eller et barn finder i haven en død fugleunge, som giver anledning til en hel lille begravelsesceremoni, med flere børn involveret.
Vores ugerytme, hvor forskellige aktiviteter er knyttet til bestemte dage, giver ”farve” til den enkelte dag, og giver på den måde børnene en konkret oplevelse af ugedagene og deres rækkefølge.
I Ellemosen er årets gang en vigtig del af vores læringsmiljø.
Vi er ude hver dag, og årstidernes forskellige elementer giver anledning til fælles iagttagelser, sanseoplevelser og erfaringer.
Derudover har årets gang en kulturel værdi, idet vi fejrer årstidsfester, hvor børnene frem mod hver fest, er med i en skabende proces gennem sange, fortællinger, håndværk og årstidspynt.
Vi beslutter løbende på personalemøder, hvilke fokuspunkter vi vil have for den kommende tid, ofte med udgangspunkt i læreplanstemaerne, afhængigt af hvilke behov, udfordringer eller interesser som lever i børnegruppen.

Forældresamarbejde (Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns trivsel og læring.)
Når et nyt barn starter i Ellemosen, er det ikke blot barnet vi begynder at danne relation med, men i høj grad også forældrene. Vi prioriterer at få talt en del med forældrene i begyndelsen, så de hurtigt føler sig velkomne og trygge.
Forældrenes tillid til personalet og følelsen af samhørighed med børnehaven, er forudsætningen for et kommende frugtbart samarbejde.
Vi inviterer nye forældre til en 3-måneders samtale, og dernæst til en årlig samtale, hvor barnets trivsel og nærmeste udviklingszone er i fokus.
På vores forældremøder giver vi forældrene et indblik i børnegruppens aktuelle trivsel og i de fokusområder vi er optagede af, - oftest med en efterfølgende dialog.
På eet af vores årlige forældremøder er det forældrene, som skiftes til at fortælle om deres eget barn til de andre forældre. Det bringer typisk forældrene tættere sammen, og giver en indbyrdes forståelse af de udfordringer der følger med forældreskabet.
Den nye familie får desuden et forældrebrev, som beskriver Ellemosens forventninger til hjemmet, og hvori også børnehavens husregler og kultur er beskrevet.
I Ellemosen bidrager forældrene på skift med den ugentlige rengøring, samt med deres indsats og deltagelse på arbejdsdage og ved nogle af børnehavens årstidsfester.
Forældrene hjælper dermed med at vedligeholde Ellemosen, men det er også ved de lejligheder at både voksen -og børnefællesskabet styrkes og udbygges.

Børn i udsatte positioner (det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes)
Børn kan være fysisk, følelsesmæssigt eller socialt udsatte.
Nogle børn har et handicap, andre mangler omsorg og stimulation, eller ro og overskuelighed.
Fælles for de udsatte børn er, at de har ekstra brug for tætte voksenrelationer i børnehaven, og for at relationen genskabes ekstra tydeligt hver dag.
For at det udsatte barn kan tage del i læringsmiljøet og få glæde af det, er det ofte en fordel at barnet er fysisk tæt på en voksen, således at den voksne kan hjælpe og guide barnet gennem både eksempelvis en morgensamling, påklædning i garderoben og i samspillet med de andre børn.
Ud over det daglige relationsarbejde og den tætte guidning, tildeler vi nogle gange det udsatte barn en særlig rolle og position i fællesskabet, som giver barnet en mestringsfølelse og en fornemmelse af at lykkes.
Samarbejdet med forældre til udsatte børn er ekstra vigtigt, og kræver gensidig tillid, lydhørhed og forståelse.

I Ellemosen kan vi etablere et tværfagligt samarbejde med andre fagpersoner (psykolog, logopæd, fysioterapeut etc.) hvis vi i samarbejde med forældrene finder det relevant.

Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen (Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.)
Trods børns forskellighed og unikke særkende, er der en række kompetencer som for alle børn er gavnlige at mestre ved skolestart. Det er især at have udviklet resiliens, at have empati og forståelse for andres perspektiv, at kunne fordybe sig og være vedholdende, og at være nysgerrig og kunne begejstres.
Den bedste forudsætning for at disse evner og kompetencer kan udvikles, er at barnet i sine første år, har fået et solidt fundament at stå på.
I Ellemosen bestræber vi os på at hjælpe børnene, trods deres forskellige forudsætninger, til at blive nysgerrige på læring, og til at opbygge alsidige kompetencer som forudsætning for livsmestring.
Når børnene har deres sidste år i Ellemosen begynder de selv på et tidspunkt at italesætte at de er de ældste i børnegruppen. Vi understøtter den spirende fornemmelse af at være ”konge”, ved at give dem særlige opgaver som kalder på større overblik, mere udholdenhed, fordybelse og omsorg for andre.
I perioder har vi en skytsbarnsordning, hvor de ældste bliver skytsbørn for de nye små i børnehaven. Det giver tryghed og samhørighed for den 3-årige at vide og at mærke at et ældre barn passer på, hjælper og måske holder i hånd. Og det ældste barn vokser lidt ud over sine egne behov og glædes ved at mestre pludselig at kunne lyne en lynlås for et mindre barn.
Året igennem får de ældste børn lov til at prøve kræfter med lidt mere udfordrende håndarbejde og håndværk, og de oplever til deres store glæde hvordan de faktisk nu mestrer mere end de forrige år.
Det sidste halve år intensiveres arbejdet med ældstebørnsgruppen, som i løbet af ugen, med en voksen, har deres egen tid med særlige aktiviteter. På den måde opstår efterhånden en styrket fællesskabsfølelse blandt de ældste børn.
Ved forårstide bliver de kommende skolebørn så udnævnt til at være kongebørn.
Sammen med en voksen går kongebørnene i gang med at forberede et dukketeater, som vises ved børnehavens sommerafslutning.
Kongebørnene bestemmer selv hver især hvilken slags dukke de vil være, og sammen med den voksne digter de historiens handling.
Kongebørnene syer selv deres egen dukke, og her udfordres både udholdenhed og finmotorik. Ved sommerafslutningen, når dukketeateret vises for de øvrige børn og forældre, mærker kongebørnene sommerfuglene i maven, men oplever også i fællesskabet at kunne finde modet frem til at føre sin dukke og sige sin replik.
Det giver mestringsfølelse.
Børn fra Ellemosen kommer i forskellige skoler, og den enkelte skole har sin egen måde at samarbejde med børnehaven i forhold til overlevering.

Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø (Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.)
Ellemosens fysiske børnemiljø er i stadig forandring. Vi forsøger hele tiden at optimere det i forhold til vores iagttagelser af børnenes trivsel, leg og læringsmiljø.
Især er vi optagede af at etablere mindre rum i de store rum, både udendørs og indenfor.
Ellemosens psykiske børnemiljø hviler på vores barnesyn hvor vi møder alle børn med respekt og hjertevarme. Om morgenen har vi øjenkontakt og fysisk kontakt med hvert barn, og dagen igennem bestræber vi os på at skabe stemninger af glæde, ro, inderlighed, begejstring og humor. Vi lytter til børnenes udsagn, og iagttager deres mimik og kropssprog, som udtryk for trivsel eller mistrivsel.
I vores samspil med børnene, er det ligeledes afgørende at vi voksne praktiserer selverkendelse og evaluerer på egen pædagogiske praksis.
Ellemosens æstetiske børnemiljø er præget af årets gang og vores forskellige årstidsfester. Gennem skiftende stemninger i året via forskellige former, farver og materialevalg i bordpynt og øvrig indretning, forsøger vi at bibringe børnene æstetiske, favnende, dybe og rare sanseoplevelser. Vi lytter til om børnene kan lide det de ser og mærker, og vi lader i nogen grad børnene være medskabende af de
æstetiske rammer.
Når nye byggeprojekter eller lignende, søsættes i Ellemosen, har vi øje for både det funktionelle og det æstetiske perspektiv.

De 6 læreplanstemaer
Læreplanstemaerne understøtter indbyrdes hinanden og i praksis væver de ind mellem hinanden under forskellige aktiviteter og praksisser.
I Ellemosen er vores pædagogiske praksis indrettet således at vi hver dag er omkring alle 6 læreplanstemaer.

Alsidig personlig udvikling
I Ellemosen er vores børnesyn knyttet til det antroposofiske menneskebillede, som anerkender at hvert menneske er en unik individualitet, med et omfattende udviklingspotentiale.
Vi bestræber os på, i mødet med det enkelte barn, at skabe en god og tæt tilknytning og at se dets særlige potentialer.
Det betyder at vi i kollegial fordybelse og i samarbejde med forældrene, finder frem til barnets nærmeste udviklingszone.
Vi er også opmærksomme på hvordan forskellige konstellationer af børn, kan henholdsvis hæmme eller fremme det enkelte barns udvikling. Det betyder at vi kan vælge at opdele børnegruppen i et pågældende tidsrum, for et enkelt barns skyld.
Dagen igennem har barnet mulighed for skiftevis at være en del af de fælles aktiviteter og for at træde frem og udtrykke sig med sin unikke personlighed.

Social udvikling
I Ellemosen betragter vi fællesskabet i børnehaven, som en lille udgave af det store omkringliggende samfund og demokrati.
Gennem de daglige aktiviteter og rutiner, øver børnene sig i sociale færdigheder.
At tale og lytte, at vise hensyn, at løse konflikter, at udvikle resiliens, at få øje på den andens kompetencer, at organisere og komme med bidrag til fællesskabet.
Med de voksne omkring sig, som fødselshjælpere.

Kommunikation og sprog
I Ellemosen er kommunikation og sprog i fokus dagen igennem.
Ved de daglige aktiviteter som fortællerunde, samling med sanglege og historiefortælling, bliver børnene næret af forskellige rim, vers, sange og fortællinger.
De smager på ukendte og sjove ord, lærer nye begreber at kende og får gennem sangene en fornemmelse af rytme og intonation i sproget.
I de daglige rutinesituationer og under børnenes leg, er vi som voksne opmærksomme på at have dialoger med det enkelte barn, med sigte på både tilknytning og sproglig udvikling.
På personalemøderne har vi løbende det enkelte barn i fokus, hvor vi b.la. ser på barnets impresive og ekspressive sprogudvikling.
Vi har en logopæd tilknyttet, som kommer fast i børnehaven.
Er der grund til en særlig sproglig indsats hos et barn, kontakter vi forældre og logopæd, og arbejder videre med det.

Krop, sanser og bevægelse
I Ellemosen har vi fokus på krop, sanser og bevægelse dagen igennem.
Alle børn er med til morgensamling, hvor vi via vers og sange kommer igennem forskellige bevægelser og motoriske udfordringer, og hvor vi på en legende måde arbejder med oppe og nede, for og bag, hurtig og langsom, tung og let og højre og venstre.
Hvis der er børn som ikke er med i bevægelserne, forsøger vi gennem begejstring og humor at få dem til at deltage. Nogle børn har dog behov for bare at stå stille og ”suge” de andres bevægelser til sig.
I vores have er der mulighed for at klatre i træer, løbe op og ned ad bakker, rutje, balancere, gynge og dreje i karrusel. Vi voksne arrangerer ind imellem forskellige motoriklege, hvor vi derigennem måske kan få de mere motorisk tilbageholdende børn med, og derved hjælpe dem til en følelse af mestring.
Vi har tidligere haft fokus på grovmotorisk aktivitet indendøre, med reb i loftet, trapez, karruseller og fugleredegynge. Det er vi gået bort fra igen, da vi oplevede at indelegene udelukkende blev på de motoriske urolige børns præmisser, mens rollelegene og de fordybende lege visnede hen.
Vi har nu genetableret rollelegene og de fordybende konstruktionslege indenfor.
Alle børn deltager året igennem i forskellige finmotoriske aktiviteter.
I forbindelse med vores årstidsforberedelser, kommer børnene til at male, bage, filte, klippe, sy, snitte og arbejde med bivoks, ler og papmache.
Når børnene bruger deres krop og arbejder med deres motorik, både den grove og den fine, arbejder de også på deres hjerne og den spirende tænkning.

Den fysiske berøring er vigtig for tryghed og trivsel, og er en del af vores omgangsform. Vi har fokus på de børn som har enten lav eller høj muskeltonus, - dem giver vi gerne trykmassage i ny og næ.
Midt på dagen hviler alle børn en halv time. Her får børnene en oplevelse af at være i ro. Når man lægger sin hånd på brystet, kan man måske mærke sit eget hjerte slå.

Natur, udeliv og science
I Ellemosen er alle børn udenfor, både for -og eftermiddag.
Vi taler om vejret, når vi tager tøj på i garderoben. Selvom solen skinner, blæser der måske en iskold vind. Selv på en lun sommermorgen kan græsset være vådt af dug.
Måske ser vi en regnbue, for der er solskinsregn.
I løbet af året gør vi sammen med børnene mange iagttagelser og erfaringer i have, mark og skov.
Såning, spiring, vækst. Med foråret udklækkes insekter, som kan samles og undersøges. Hvilke planter er spiselige og hvilke er giftige. En lille rosenbuket dufter i hele stuen. Høst og frødannelse, - frø fra diverse planter er meget forskellige i form og struktur. Vi ser fuldmåne og nymåne. Og stjerner de mørke efterårsmorgener.
I skovbunden findes bog, som kan spises. Tørt brænde giver bål med flammer, våde grene giver røg. Vandpytter med tynd skorpe af is.
Børnenes naturoplevelser intensiveres gennem vores årstidsfester og sættes derigennem ind i en kulturel sammenhæng.

Kultur, æstetik og fællesskab
I Ellemosen er børn og voksne fælles om at skabe de kulturelle værdier og traditioner.
Årstidsfesterne med de tilhørende forberedelser, danner fundamentet for børnehavens kultur. Alle børn er med i forberedelserne til en fest, og derigennem får de erfaring med forskellige håndværk og kunstneriske udtryk.
I Ellemosen er der ikke store kulturelle forskelle blandt familierne.
Alligevel oplever børnene de små kulturelle forskelle i dagligdagen, når de ser hinandens madpakker eller påklædning, og vi voksne taler positivt og anerkendende om de forskelle børnene iagttager og italesætter.
Når nye familier finder vej til Ellemosen, kan det ske at nye ideer kommer til og nye traditioner opstår.
Vores daglige sangkultur og historiefortælling, giver børnene en kulturel ballast af sange på forskellige sprog, samt fortællinger med indhold og finurlige sproglige udtryk. Vi oplever at sangene og fortællingerne lever videre i børnenes leg, - de bruges som afsæt til nye fantasifulde lege.
Af og til dramatiserer vi historierne og så får børnene på skift afprøvet forskellige roller i fortællingen.
Sammen med de ældste børn, har vi tradition for at tage til teaterforestillinger på den lokale højskole og den lokale friskole.

Inddragelse af lokalmiljøet
I Ellemosen har vi løbende en udveksling med forskellige grupper i lokalsamfundet.
Vi har praktikanter fra to forskellige skoler, og fra Ry højskole kommer årligt elever i forbindelse med deres pædagogiske emneuge.
Af og til har vi også sprogpraktikanter tilknyttet.
Fremtidigt kan vi måske have en kulturel udveksling med det lokale plejehjem, - eventuelt ved at komme på besøg og synge med vores hjemmelavede tændte lanterner ved efterårstide.

Evalueringskultur og dokumentation
I Ellemosen afholder vi personalemøde hver 14. dag, og det er her den primære evaluering foregår.
Vi evaluerer hvorledes vores læringsmiljø virker på børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi evaluerer konkrete aktiviteter og projekter.
Vi evaluerer børnedynamikker og det enkelte barns trivsel.
Vi evaluerer egen pædagogisk praksis.
Vores dokumentation af læringsmiljø er primært fotos, samt skriftligt materiale.
Til vurdering af det enkelte barns trivsel og læring, bruger vi periodevis relations – og trivselsskema.

 

Opdateret januar 2024